19. okt. 2023
Af Majken Munk

Har det undret dig? Nu sætter Cengiz ord på det, der har overrasket alle

Stephanie "Geggo" Salvarli og Cengiz Salvarli
Stephanie "Geggo" Salvarli og Cengiz Salvarli
Foto: Søren Jul Lamberth
Der er mange, der har undret sig over, hvordan Cengiz Salvarli kan lave så meget selv i ”Langt fra Bryggen”. Nu forklarer han hvorfor.

Stephanie ”Geggo” og Cengiz Salvarli har i et halvt år arbejdet på deres hus.

Selve renoveringen er blevet til programmet ”Langt fra Bryggen”, fordi parret har købt hus på Amager væk fra familiens hjemegn Islands Brygge.

Meget af renoveringen har de stået for selv.

Det er primært Cengiz, der har haft ansvaret for arbejdet med hjælp fra Geggo og en række håndværkere.

Men meget af det har han lavet selv til stor forundring for dem, der har fulgt med.

- Jeg er en gør-det-selv-mand. Det er der mange, der er overrasket over. Der er mange, der har skrevet til mig: ”Hvordan kan du det?”. Jeg har åbenbart ikke fremstået som en gør-det-selv-mand, fortæller Cengiz grinende til BILLED-BLADET.

Geggo og Cengiz har købt hus, som de renover i det nye tv-program "Langt fra Bryggen". Foto: Viaplay
Cengiz kalder sig selv for en gør-det-selv-mand. Han har lavet meget selv ved huset i "Langt fra Bryggen".
Foto: Viaplay Group

Det er hans bedre halvdel, der kan afsløre dele af årsagen til, hvorfor han kan lave meget selv.

- Han er jo uddannet maler, konstaterer Geggo.

Egentlig endte han der, fordi han ikke vidste, hvad han ville i fremtiden.

- Det var en teenageting. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Så sagde min storebror, at jeg kunne få en læreplads som maler, og så gjorde jeg det. Det var bare, sådan det var, fortæller han.

Nu har parret fået meget ud af, at Cengiz dengang tog beslutningen om at blive uddannet.

Han har nemlig selv sørget for at fuldspartle, sætte filt op og male alle vægge i hjemmet.

Læs mere om: