23. mar. 2011
Af af Jan Bergman

Ibi Støving: Jeg var død i næsten to minutter

Ibi Støving
Ibi Støving
Foto: Krestine Havemann
TV-værten på Ånderne vender tilbage har selv haft en nærdødsoplevelse.

I aften, onsdag, er hun vært på Ånderne vender tilbage på TV3 Puls - og Ibi Støving fortæller i den forbindelse til B.T., at hun selv har haft en nærdødsoplevelse.

Det var tilbage i 1997, da hun var 22 år og opholdt sig i Los Angeles. Her fik hun en alvorlig blodstyrtning, mens hun opholdt sig på et badeværelse. Hun var bevidstløs, da hun blev fundet:

- Jeg var død i et minut og 48 sekunder. Det var som at ligge i et rør. Når jeg kiggede ned, var lyset varmt, og når jeg kiggede op, var det mørkt. Jeg var fuldt bevidst om, at jeg var død. Men så blev jeg trodsig og råbte først på Gud, og derefter på min mor. Men intet skete, indtil jeg råbte "Jeg skal ikke dø". Så hørte jeg ordene fra ambulancefolkene. "She's back", sagde de.

- Og ja, jeg kom tilbage, siger Ibi Støving til B.T. Oplevelsen var så chokerende, at hun ikke kunne tale om den i tre år.

Læs mere om: