11. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Jakob Kjeldbjerg afslører: Her er de tre stærkeste Robinson-deltagere gennem årene

Jakob Kjeldbjerg. 
Jakob Kjeldbjerg.
Foto: Lars H. Laursen
Jakob Kjeldbjerg afslører, hvem der, ifølge ham, er de tre stærkeste deltagere, der har nogensinde har medvirket i ”Robinson Ekspeditionen”.

I aften rullede endnu et afsnit af TV 3-programmet ”Robinson Ekspeditionen” over fjernsynsskærmen.

Dirigeret af tv-vært Jakob Kjeldbjerg stod de nye deltagere endnu en gang klar til at vise danskerne hjemme i stuerne, hvordan man med råstyrke, taktisk snilde eller en vindende personlighed kan gå hele vejen.

Præcis ligesom 23 topseje ”Robinson”-vindere har gjort før dem.

Nu løfter Jakob Kjeldbjerg, der har været vært på programmet siden 2004, sløret for, hvem der i følge ham er de tre stærkeste deltagere, der nogensinde har medvirket i programmet, målt på personlighed, råstyrke og taktik.

Den største ”Robinson”-taktiker

– Det er sagt lidt med et smil, men jeg synes, at Richard er værd at nævne. Jeg siger det lidt med et glimt i øjet, fordi det, som jeg altid godt har kunne lide ved Richard, det er, at han kom med en plan, og den fulgte han 100 procent. Lige indtil han røg ud med et brag, forklarer Jakob Kjeldbjerg til BILLED-BLADET, hvorefter han uddyber:

– Selv da han røg ud med et brag, der havde han overskud nok til at sige: ”Jeg er blevet udspillet.” Han var en af dem, der virkelig havde en plan med hjemmefra, og den kørte han efter.

Finalefest efter Robinson 2016.Robinson finale 2016Dato: 21 11 2016Sted: sohoFoto: Dan Mariegaard
Richard Asklund til finalefesten på "Robinson Ekspeditionen" i 2016.
Foto: Dan Mariegaard

De største ”Robinson”-muskler

– Der kommer jeg til at tage en fra årets ekspedition. Martin Albrechtsen, uanset hvor langt eller kort han når. At en mand på 43 år, som kommer fra en verden, hvor mange af os lader stå lidt til, og til sidst ender med ordentlig ølvom. Den mand – det er jo granit, siger Jakob Kjeldbjerg, hvorefter han kaster flere roser i Martins retning:

– Det er imponerende og ret modigt af ham at stille op i øvrigt, som tidligere professionel fodboldspiller og landsholdsspiller. Det har jeg ret stor respekt for. Han ved, at der er rimelig risiko for, at han bliver skudt på alene af den grund. For eksempel af seere, der har holdt med andre fodboldhold, end dem han har spillet på, forklarer Jakob, der selv har en karriere som professionel fodboldspiller bag sig, inde han som 26-årig blev erklæret fodboldinvalid.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-11/martin-albrect-robins.jpg
43-årige Martin Albrechtsen, der medvirker i den nyeste sæson af "Robinson Ekspeditionen".
Foto: Viaplay/ Sille Seerup

Den største ”Robinson”-personlighed

– Det må være Duddie, som var med i finalen i 2004. Hun stod for noget, som jeg synes er vigtigt at huske, når man overvejer at melde sig til ”Robinson”: Det er for alle, fortæller Jakob Kjeldbjerg til BILLED-BLADET og fortsætter:

– Du behøver ikke at kunne løbe 100 meter på tre sekunder eller løfte 500 kilo dødvægt. Det er plads til alle, og Duddie var meget dårlig i konkurrencer. Til gengæld var hun socialt en verdensmester. Hun blev ikke stemt ud, fordi de andre virkelig godt kunne lide hende. Hun forstod det sociale, og hun forstod at få folk til at samle sig omkring hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-11/duddie1.jpg
Duddie medvirkede i "Robinson Ekspeditionen 2004", hvor hun nåede til finalen. Det år vandt Mette Frandsen.
Foto: Claus Poulsen

Du kan se ”Robinson Ekspeditionen” hver mandag klokken 20:00 på TV 2 og på Viaplay.

Læs mere om: