2. okt. 2017
Af Laura Dalgård Hansen

Jakob Kjeldbjergs datter ude af fransk Voice Junior

Jakob Kjeldbjerg
Foto: Birger Storm
Annonce
Robinson-værtens datter, Maria, måtte se sig slået i den franske udgave af ”Voice Junior”, men det var det rigtige for hende, at hun ikke nåede længere i konkurrencen.

Det var et af de største øjeblikke i Jakob Kjeldbjergs liv, da han så sin datter Maria imponere de tre dommere i den franske udgave af ”Voice Junior”.

Men da Maria Kjeldbjerg stod på scenen i direkte konkurrence med sine modstanere, måtte hun se sig slået. Ifølge hendes far Jakob Kjeldbjerg, var det dog også det bedste for hende, fortæller "Robinson"-værten.

Maria Kjeldbjerg
Foto: TF1

- Det var det helt rigtige for hende at ryge ud. Hun var ikke klar til at stå i en semifinale eller finale og på live fjernsyn, forklarer den stolte far til BILLED-BLADET.

Bare ved at stå på scenen havde Maria allerede vundet i hans øjne.

Maria har udviklet sig meget

Siden optagelserne til programmet, som blev lavet i slutningen af 2016, har Maria Kjeldbjerg udviklet sig meget på flere punkter.

- Hun er så meget klar nu. Hun har indspillet sange og udviklet sig meget. Hendes stemme udvikles hele tiden, og hendes personlighed udvikles, forklarer Jakob Kjeldbjerg.

Annonce

Indspiller sange til Youtube-kanal

Det kan man blandt andet se på Maria Kjeldbjergs egen Youtube-kanal, hvor den nu 13-årige pige selv indspiller og lægger sange op.

- Det var godt for hende at være i programmet og at blive presset, og hun har fået mod på mere, fortæller Jakob Kjeldbjerg, som for tiden kan opleves som ekspeditionsleder i "Robinson Ekspeditionen" på TV3.

Mere om: