22. jun. 2013
Af Jan Bergman

Jens Jørgen Brinch er død 57 år gammel

Jens Jørgen Brinch død
Arkivbillede fra 2002: Jens Jørgen Brinch død
Foto: DR/Mogens Anthonsen
Sportskommentator Jens Jørgen Brinch er død i nat. Han blev 57 år gammel.

Siden 2006 har den kendte fodboldkommentar kæmpet mod kræften. Men natten til lørdag tabte han kampen, skriver bt.dk.

En af Danmarks mest kendte sportskommentatorer, Jens Jørgen Brinch, er i nat afgået ved døden, efter at have været uhelbredeligt syg af kræft.

Den 56-årige Jens Jørgen Brinch har kæmpet med kræften siden 2006, hvilket blev kendt for den almene offentlighed, fordi han i perioder optrådte uden sit velkendte og karakteristiske røde hår og fuldskæg på grund af kemobehandling.

For få måneder fortalte den afkræftede Brinch om sin sygdom til Ekstra Bladet, hvor han blandt andet tilkendegav, at han 'ikke havde det ret godt, og at han ikke havde modtaget behandlinger siden i vinter.

- Lægerne har opgivet mig. Jeg har fået mange behandlinger gennem tiden, men min lever kan ikke klare mere. De kan ikke gøre mere for mig, sagde Jens Jørgen Brinch til Ekstra Bladet tilbage i april.

Jens Jørgen Brinch har igennem årene arbejdet for både DR, Tipsbladet, TV 2 Sport og senest TV3 Sport. Han var med til at dække EM i 1992 samt diverse store slutrunder.

Læs mere om: