Julia Sofia og Frederik Nonnemann overrasker: Planlægger børn sammen

Foto: Thomas Laursen
"Vild med dans"-parret Julia Sofia Aastrup og Frederik Nonnemann er så gode venner, at de overvejer at få børn sammen.

Frederik Nonnemann, 30, smider noget af en bombe i TV3-programmet "Til middag hos".

Her afslører han nemlig, at hans tidligere dansemakker i "Vild med dans", 22-årige Julia Sofia Aastrup, og han overvejer at få børn sammen.

- Vi har snakket om at gøre noget om halvandet år, fortæller han til Pusle Helmuth, ejendomsmægler Jesper Nielsen og influencer Cecilie Schmeichel, da de sidder rundt om middagsbordet.

Foto: NENT Group

Frederik Nonnemann: Kæresten skal lige være med

Danseren har siden sommeren 2019 dannet par med Mikkel Dahlstrøm, og de bor nu sammen på Islands Brygge i København. 

- Nu skal min kæreste også lige være med på "gameplanen". Og så håber vi, det sker! siger Frederik Nonnemann i programmet.

Julia Sofia, der for tiden også er aktuel i et TV3-program, nemlig "Fangerne på Fortet", er ligesom Frederik Nonnemann homoseksuel, og Frederik synes derfor, det giver god mening, at de går sammen om at få børn.
Julia Sofia meddelte i april i år, at hun var blevet single.
Så modsat Frederik har hun på nuværende tidspunkt ikke andre at tage højde for.

Frederik Nonnemann og Julia Sofia har været tætte venner, siden de dansede sammen i "Vild med dans".

Foto: Peter Grosen

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden