Julie Zangenberg TV-vært for nøgen-dating

Rygterne har floreret, og nu er det officielt: Skuespiller Julie Zangenberg er vært på TV3's nye datingshow "Adam & Eva". Et program, hvor deltagerne ikke har tøj på, men møder hinanden, som de er skabt, i eksotiske omgivelser.
- Det her er dating, som du aldrig har set det før, lover Julie Zangenberg i traileren til TV3-programmet.
LÆS OGSÅ: Zangenberg og Bendtner har fundet sammen igen
Underholdning med dybde
Zangenberg har ifølge TV3 tidligere sat ord på, hvordan det er at være vært på programmet:
- Jeg er skuespiller først og fremmest. Det er det, jeg er bedst til, og hvor jeg føler mig hjemme. Men jeg sagde ja til denne her værtsrolle, fordi jeg synes, programmet og ideen bag er spændende, ny og relevant for vores tid. Det har dybde uden at blive kedeligt. Det er underholdning, men kan og vil lidt mere, end hvad man tror ved første øjekast.