1. nov. 2022
Af Majken Munk

Kenneth Hansen er blevet bedre til følelser: Det kan jeg takke min forlovede for

Kenneth Hansen
Kenneth Hansen
Foto: Hanne Juul
Ekspert i ”Luksusfælden” Kenneth Hansen har ikke altid haft lige nemt ved at sætte ord på sine følelser. Det er noget, han har lært af sin bedre halvdel.

I ”Luksusfælden” deler Kenneth Hansen ud af sine gode råd om økonomi.

Hjemme i privaten har han de seneste år taget imod råd fra sin forlovede Signe.

Selv mener han nemlig, at hun har haft en stor rolle i, hvor han er i dag.

Mødtes i branchen

Kenneth Hansen mødte sin forlovede Signe på arbejdet.

- Vi mødte hinanden på luksusfælden. Hun arbejder også i tv-branchen, fortæller Kenneth Hansen til BILLED-BLADET.

I 2020 fik de sønnen Hermann sammen, mens Kenneth Hansen har børnene Holger på 8 år og Johannes på 5 år fra et tidligere forhold, og Signe har børnene Asta på 10 år og Elin på snart 7 år fra sit tidligere forhold.

Sidste sommer gik han på knæ og friede til Signe, men hvornår brylluppet skal stå, er endnu ikke fastsat.

Tale om følelser

Efter Kenneth Hansen har fundet sammen med Signe, har han lært at sætte ord på, hvordan han har det.

- Jeg er blevet bedre til at tale om følelser, og det er jeg på grund af Signe. Jeg har nok altid haft det i mig, men jeg har ikke kunnet finde ud af at udtrykke det. Jeg har manglet ordene, og det tror jeg, er det hun har givet mig, fordi hun som menneske er én, der bliver ved med at spørge ind, til hun får et svar på det, hun spørger om, fortæller han.

Samtidig påpeger han, at det nok også har gjort ham til en bedre partner, far og kollega.

- Jeg føler mig som en langt bedre udgave af mig selv i dag både over for Signe og mine børn, men også på mit arbejde. Jeg har meget nemmere ved at være i et rum, når folk reagerer, fortæller han.

Læs mere om: