Kiefer Sutherland:
Kiefer Sutherland: Jeg er skrækslagen

Kiefer Sutherland

Kiefer Sutherland

Foto: AOP
Skuespilleren havde store betænkeligheder ved igen at kravle ind i rollen som Jack Bauer i en ny sæson af "24 timer".

Kiefer Sutherland kan fra maj igen opleves i rollen som den tikkende bombe Jack Bauer, når TV3 viser "24: Live Another Day". BT har mødt den 47-årige skuespiller, som indrømmer, at han ikke var meget for at lave en ny og niende sæson af kultserien "24 timer". 

- Jeg er skrækslagen. Hvorfor åbne denne dåse orm igen? Sæt nu, at alt, hvad vi har bygget op, bliver fucked up. Sæt nu, at jeg ødelægger alt, siger Kiefer Sutherland til avisen.

Ideen til at genoplive serien kom fra dens producer, Howard Gordon. Han udtænkte ifølge BT ideen om at komprimere serien til 12 afsnit og basere den på Jack Bauers tilværelse som flygtning og en mand, der har mistet alt. Og selvfølgelig en mand, som i løbet af 24 timer skal afværge en stor krise.

Howard Gordon overbeviste Kiefer Sutherland om, at det var værd at give "24 timer" en  ny chance, men betænkelighederne forlod ham ikke lige med det samme.

- Fra det øjeblik, jeg havde sagt ja, begyndte angsten at bryde ud. Jon Cassar (instruktør, red.), Howard og jeg har aldrig følt, at vi fik lavet den perfekte sæson. Vi har været meget stolte af de otte foregående sæsoner og lukkede døren bag os med følelsen af virkelig at have udrettet noget stort. Men frygten for at den samme dør nu skulle ramme os bagi med et brag.., det tog lidt tid, før jeg kunne slappe helt af, fortæller Kiefer Sutherland. 

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden