12. apr. 2024
Af Majken Munk

Kom hun til at afsløre for meget? Mette Reissmann røber nyt om Luksusfælden

Mette Reissmann
Mette Reissmann
Foto: Lars E Andreasen/Viaplay Group
”Luksusfælden”-ekspert Mette Reissmann var måske lidt for åbenmundet om fremtiden for programmet.

Mette Reissmann har efterhånden været en del af TV 3-programmet ”Luksusfælden” i en del sæsoner dog med en nylig pause.

Hun vendte tilbage til programmet i 2022, og hun er altså også med, når der meget snart kommer flere afsnit.

Det løftede hun sløret for, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på filmen ”Hammarskjöld”.

- Jeg synes, at man skal stay tuned (følg med red.), som man siger. For der kommer nye programmer i indeværende år, lød det lidt hemmelighedsfuldt fra Mette Reissmann.

Hun vovede sig også ud i at komme mere ind på, hvornår programmerne skal optages.

- Det er lige rundt om hjørnet, at produktionen starter, begyndte hun.

- Det kan godt være, jeg allerede har sagt for meget nu, fulgte hun grinende op.

Mette Reissmann var i selskab med sin mand Nils til gallapremieren i Imperial.

OPGAVE: Gallapremieren på Per Flys politiske drama HAMMARSKJÖLDSTED: ImperialJOURNALIST: Majken Munk og Tanja LarsenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240410
Foto: Hanne Juul

I februar blev den 32. sæson af ”Luksusfælden” sendt på TV3 og Viaplay.

Dermed er der altså udsigt til, at der kommer en sæson 33 i løbet af 2024.

Læs mere om: