Laura Drasbæk får spændende rolle på TV
Skuespilleren Laura Drasbæk bliver ny vært på TV3, når der til foråret tages hul på en helt ny udgave af det tidligere meget populære program "Vis mig dit køleskab".
- Laura er et alsidigt talent, som vi glæder os meget til at præsentere i foråret 2012. Hun passer fantastisk ind i den moderne udgave af "Vis mig dit køleskab", som TV3 er ved at producere, fortæller TV3's programdirektør Morten Mogensen.
- Seerne vil med sikkerhed kunne genkende det, hvis de så det dengang i 90'erne. Men vi kan også roligt love, at det indlysende nu laves i en meget fornyet og langt mere underholdende udgave, tilføjer Morten Mogensen.
Laura Drasbæk er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2001, men debuterede allerede i 1990 i filmen "Lad isbjørnene danse". Hun har også skrevet børnebøger.
De fleste husker nok Laura fra "Vild med dans" sidste år, hvor hun dansede sig til en flot andenplads sammen med Silas Holst.
Programmet får premiere på TV3 PULS i foråret 2012.