Lisbeth Østergaards lille ny: Se de første søde billeder
De ventede og ventede og ventede – og endelig, lørdag den 12. maj, kom lille Carlo til verden.
4 kg tung og både mor, TV 3-vært Lisbeth Østergaard, far Ralf Østergaard Christensen og storebror Viggo på tre år knuselsker ham allerede.
”Alle har det fantastisk. Lykken er ubeskrivelig. 4 kg ren kærlighed ”, skriver far Ralf på Facebook sammen med et foto BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
”Så kom Carlo, han er så dejlig” jubler den glade mor Lisbeth til endnu et skønt foto, som BILLED-BLADET også har fået lov til at dele.
Lykketallet 13
De lille familie på tre, der nu er vokset til fire, kunne næsten heller ikke vente længere.
Men havde lille Carlo skubbet sin ankomst til efter klokken 24, så datoen havde heddet den 13. maj – ja, så var han kommet til verden på datoen for sin mors lykketal.
Mens 13 for mange er forbundet med ulykke, er det 37-årige Lisbeth Østergaards lykketal.
Hun og Ralf blev kærester den 13. juli 2013, Viggo blev født den 13. marts 2015, Ralf friede til Lisbeth den 13. Juli 2015 – på deres to års kærestedag – og parret blev gift den13. august 2016.
12 er også fint
Men lille, nye Carlo ville ikke levere endnu et 13-tal til rækken. Han kom den 12. maj – og kunne ikke være mere velkommen.
-He he ja – men det er også helt ok, forsikrer Lisbeth Østergaard til BILLED-BLADET.