19. jul. 2012
Af af Karina Didriksen

Lise-Lotte Lohmann er rasende på TV3

Lise-Lotte Lohmann
Lise-Lotte Lohmann
Foto: AOP
Bakkesangerinden Lise-Lotte Lohmann nægter at medvirke i nyt program, hvis det er sandt, at der dræbes dyr for penge i TV-programmet ”Fristet”.

56-årige Lise Lotte Lohmann har fået en kontrakt i hus med TV3, hvor hun skal medvirke i et nyt og endnu hemmeligt program. Men nu har bakkesangerinden fået kolde fødder, skriver BT.

Lige som mange andre danskere blev Lise Lotte Lohmann rasende, da hun hørte, at TV3 har ladet dyr dræbe for penge i underholdningsprogrammet "Fristet - Hvor langt vil du gå", der bliver vist til efteråret.

- Jeg er landmandspige og ikke sart, men der må være grænser for, hvad man gør for at tiltrække seere. At lade piger i høje hæle, fake Gucci og falske vipper dræbe dyr er intet andet end hjernedød underholdning, siger Lise Lotte Lohmann til BT og fortsætter:

- Det er unødvendigt. Jeg gider ikke glo på det, og nu vil jeg have svar fra TV3, før jeg stiller op i deres program, fastslår hun.

Læs mere om: