25. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Liv Skotte: Håber seerne har tilgivet mig

Liv Skotte
Liv Skotte
Foto: Birger Storm
I aften skal Liv Skotte kæmpe for sin plads i ”Voice”-finalen – en kamp der måske ikke bliver målt på hendes sangstemme alene, men mere på hendes opførsel sidste lørdag.

I sidste uge oplevede Liv Skotte et sandt mareridt af vrede seere, efter hun i "Voice"-seminfinalen var gået videre, sammenbidt og vred som en furie over datterens exit - en vrede der blev misforstået af hr. og fru Danmark, bedyrer finalisten selv.

- Jeg er rigtig ked af, at flere af seerne misforstod min reaktion, siger hun til bt.dk og fortæller, at hun har undgået at læse alle reaktionerne på sin Facebook for at beskytte sig selv.

Folk har reageret ekstra voldsomt på, at Liv Skotte skubbede Mathias Pachlers trøstende arm væk med ordene "du skal ikke røre mig lige nu", umiddelbart efter hendes datter Rosa var blevet stemt ud.

Men Liv var på ingen måde vred på Mathias Pachler eller skuffet over datterens exit - hun reagerede som mor der kun ønskede at beskytte og trøste sin datter.

- Folk, der kender mig og elsker mig ved, at det på ingen måde fordi, jeg ikke kunne unde Mathias at gå videre, for han har virkelig fortjent det, fortæller Liv Skotte til bt.dk og fortsætter:

- Men jeg prøvede af al vold og magt at holde fast i mig selv og ikke knække. Det var simpelthen for at beskytte mig selv, så jeg ikke brød grædende sammen.

I aften går Liv Skotte så på scenen med de andre finalister, Mathias Pachler, Kim Wagner og Bjarne Langhoff. Hvem der løber med sejren bliver rigtigt spændene at opleve.

Læs mere om: