20. apr. 2011
Af af Jan Bergman

Luksusfælden reddede Vinni og Espers ægteskab

Vinni og Esper i Luksusfælden
Vinni og Esper
Foto: ude og Hjemme
Deres økonomi var på vej ned i et sort hul og kærligheden var på samme vej.

Så du Vinni og Esper kæmpe for deres kærlighed og økonomi i Luksusfælden tirsdag aften på TV? Her kan du læse deres historie.

Hver dag gik 21-årige Vinni på netbank på computeren og fik det skidt. Det plagede hende, at familiens penge forsvandt sporløst fra kontoen, og at de hver måned havde et overtræk på flere tusinde kroner. Hun fik ondt i maven af bekymringer og dårlig samvittighed, og hun og hendes mand 26-årige Esper kom ofte op og skændes om deres økonomi.

Far var skurken

Særligt galt gik det, da Esper mistede sit job som alarminstallatør, og familien mistede mere end 10.000 kroner om måneden i indtægter. Vinni arbejdede som SOSU-assistent, og familiens manglende indtægt fik dem ikke til at sætte forbruget ned.

- Jeg ved godt, at det var mig, som brugte alle pengene. Jeg var så træt af at høre på Vinnis konstante "Nej! Det har vi altså ikke råd til", og når hun truede med at pakke sine kufferter og flytte med Oliver, så tænkte jeg, at så kunne det vel også være lige meget, forklarer Esper.

Truede med at gå

Esper var aldrig helt sikker på, om Vinni og sønnen Oliver på halvandet år mon ville være hjemme, når han kom hjem fra arbejde, eller om Vinni havde gjort alvor af sine trusler.

Forelsket igen

- Esper fik et ordentligt spark i nummeren af TV3-holdet, griner Vinni, der stadig følger med i parrets økonomi over netbank hver dag, men nu ikke længere får ondt i maven.

Nu er hun i stedet blevet ramt af Amors pil igen, og al snak om skilsmisse er forstummet.

Parret har ikke skændes om deres økonomi, siden de deltog i programmet på TV3, deres kærlighed er atter blomstret op, og Vinni kunne ikke drømme om at true med at forlade sin mand mere.

Læs mere om: