17. maj. 2023
Af Julie Nolsöe

Morten vandt Masterchef: Det skal han nu

Morten fra Rødovre blev den glade vinder af "Masterchef" 2023
Morten fra Rødovre blev den glade vinder af "Masterchef" 2023
Foto: Viaplay Group
Morten fra Rødovre blev vinderen af "Masterchef" 2023, og nu afslører han, hvad han har af planer for fremtiden

Det var en glad og lettet Morten, der efter utallige uger i "Masterchef"-studiet kunne kalde sig vinderen af "Masterchef" 2023.

Efter at have kastet sig ud i gastronomiske discipliner om alt fra bøf med bearnaise til desserter og hemmelige udfordringer, var det nemlig en stor forløsning for Morten at hive sejren i land.

- Det stod ikke skrevet i kortene, at jeg skulle være med i "Masterchef", for vi har fire børn og to af dem er tvillinger på fire år, men min familie have givet mig støtte og plads til at gøre det, fortæller Morten, der til daglig er lærer på en specialskole og kommer fra Rødovre.

Har styr på planerne

Efter at have bevist sit værd i køkkenet og have taget den flotte pokal med hjem, har Morten helt styr på, hvad der nu skal ske - og der skal fortsat være gang i gryderne:

- Nu har jeg startet et samarbejde med Nemlig.com, og det kunne jeg godt tænke mig at fortsatte med. Og så tænker jeg at være mere aktiv på de sociale medier, fortæller Morten til BILLED-BLADET, og løfter også sløret for nogle flere projekter, han vil kaste sig ud i:

- Jeg er tidligere soldat, og jeg kunne godt tænke mig at lave nogle projekter med at lave mad i naturen. Jeg har faktisk i længere perioder tænkt over at lave små ture, hvor man kunne arbejde med den del.

- Og så har jeg nogle planer om at lave et projekt, hvor man kan struktualisere at have børn med i køkkenet, så de får mulighed for at være med og lære på en god måde, lyder det fra Morten, som allerede i forvejen er vant til at have med børn at gøre gennem sit arbejde som speciallærer.

Læs mere om: