Pusle Helmuth efter skilsmisse: Jeg elsker stadig Søren

Pusle Helmuth

Pusle Helmuth

Foto: Nordic Entertainment Group
Pusle Helmuth fik de andre gæster i TV3-programmet "Til middag hos" til at spærre øjnene op, da hun fortalte dem, hvordan hun har det med sin eksmand i dag.

Forfatter, lægesekretær og tidligere barneskuepiller Pusle Helmuth åbner nu op for skilsmissen til eksmanden Søren Venderby, som hun var sammen med i over 20 år, men blev skilt fra for et par år siden.

- Det er l aldrig sjovt at blive skilt, og det er en meget meget meget svær beslutning, og hvis du spørger mig i dag om jeg har fortrudt? På den ene side, er jeg rigtig ked af at det blev sådan... 

- ... og på den anden side tror jeg, vi begge havde brug for at stå på egne ben, fortæller den tidligere "Min søsters børn"-stjerne ærligt til sine tre gæster i TV3-programmet "Til middag hos", danser Frederik Nonnemann, blogger Cecilie Schmeichel og ejendomsmægler Jesper Nielsen. 

Han var manden i mit liv

- Jeg elsker da stadig Søren, helt klart. Fordi det er mine børns far og han var manden i mit liv. Vi var bare nødt til at være hver for sig, siger Pusle og fortsætter: 

- Jeg vil kalde det - efterhånden som der er gået nogle år - for en lykkelig skilsmisse. Jeg ser min eksmand, hver hveranden uge. 

Men hvordan har kæresterne det med det? Det kan give nogle gange give konflikter, tænker jeg, spørger Jesper Nielsen aftenens værtinde.

- Der er jeg nok blevet en lille smule bitchy, rå og kynisk, fordi så siger jeg bare, hvis du ikke kan affinde dig med det, så er det bare ærgerligt, for det bliver ikke anderledes.

Fars manglende kærlighed forfulgte mig

Men Jesper Nielsen har flere spørgsmål til den 58-årige Pusle Helmuth:

Hvordan tager man den beslutning efter 25 år, jeg mener, man er så stor en del af hinanden?

- Fordi man har haft en far, der aldrig har givet en kærlighed. og det er klart, hvis du ikke får kærligheden fra din far, så ved du ikke hvad der er rigtigt. jeg har garanteret været en pestilens i 25 år, fordi jeg har higet efter... jeg har været bange for at miste ham, fortæller Pusle Helmuth ærligt om forholdet - eller mange på samme - til sin kendte far Frits Helmuth. 

Hvad skulle der til for, at du følte du var klar til at møde en ny?, spørger Frederik Nonnemann hende afslutningsvis.

- Det ved du ikke, før du står over for den person, svarer Pusle og skåler med de tre gæster for kærligheden.

Pusle Helmuth, Jesper Nielsen, Frederik Nonnemann og Cecilie Schmeichel.
Foto: Nordic Entertainment Group

Pusle Helmuth, Jesper Nielsen, Frederik Nonnemann og Cecilie Schmeichel.

Pusle Helmuth, som er datter af Frits Helmuth og Jeanne Darville, fik sin filmdebut i 1966 i "Min søsters børn", men sluttede sin skuespillerkarriere i de unge teenageår.

"Til middag hos" kan ses på TV3 og Viaplay.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemt!Klik og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden