27. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Robinson takker af med et brag: Det er ikke sket siden 1998

Nicole, Pia og Majbritt. 
Nicole, Pia og Majbritt.
Foto: Viaplay Group
”Robinson Ekspeditionen” markerer i år sit 25-års jubilæum, og i finalen skete noget, der ikke er sket, siden 1. sæson rullede over skærmen i 1998.

”Robinson Ekspeditionen” markerer i år sit 25-års jubilæum, hvilket fra start fik ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg til at love en sæson ud over det sædvanlige.

Det har da også være en hård sæson for deltagerne, der er kollapset på stribe og blevet tilset af læger adskillige gange.

Alligevel lykkedes det de tre, stærke kvinder Majbritt, Pia og Nicole at stå tilbage i finalen, der afsluttede årets ekspedition med et brag, og samtidig bandt en nostalgisk sløjfe på ”Robinson”-jubilæet.

Det er nemlig ikke sket, siden 1. sæson rullede over skærmen i 1998, at man har oplevet en finale, der kun har bestået af kvinder.

Første og eneste gang var i 1998, da Regina Pedersen og Karina Winther stod overfor hinanden i en finale, der dengang blev afgjort i et Øråd.

Dermed er det faktisk første gang, at tre kvinder har stået ansigt til ansigt i en finale, der blev afgjort i en konkurrence.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-27/majbritt-jubler.png
Majbritt jubler efter netop at have vundet "Robinson Ekspeditionen", mens Jakob Kjeldbjerg, Pia og Nicole ser til.
Foto: Viaplay Group

– Det er da lidt historisk. Jeg synes, at det er cool, at vi var tre kvinder i finalen, men det vigtigste for mig er, at det er dem, der er stærkest og mest alsidige, der står tilbage til sidst. Vi er tre kvinder, men vi er også dem, der har gjort det bedst, slår Majbritt fast overfor BILLED-BLADET.

Ekspeditionen har i år været benhård, og selv om Majbritt ikke er meget for at sammenligne, så har hun et forsigtigt bud på, hvordan det kan være, at deltagerne i år kollapsede på stribe.

– Jeg ved ikke, om det har været hårdere i år, men jeg tænker, at forskellen er, at vi var afsted to måneder tidligere end normalt. Der var hede i Malaysia i stedet for regnsæson, så vi levede og dystede i 40 til 45 graders varme, forklarer Majbritt om forholdene under den jubilæumssæson, som hun nu kan kalde sig vinder af.

Læs mere om: