4. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Sidste års Robinson-vinder er tilbage: Derfor sagde han ja

Mikkel Bertelsen og Jacob Kjeldbjerg. 
Galleri
Foto: Janus Nielsen/Viaplay Group
I premiereafsnittet på ”Robinson Ekspeditionen” fik deltagerne sig en stor overraskelse, da sidste års vinder af ekspeditionen Mikkel Bertelsen pludselig stod på stranden.

I aftenens premiereafsnit på TV3-programmet ”Robinson Ekspeditionen” fik de 22 nye deltagere sig en stor overraskelse.

Jakob Kjeldbjerg blev nemlig gjort selskab af sidste års vinder af ekspeditionen, 47-årige Mikkel Bertelsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-04/mikkel-bertelsen-top.jpg
Mikkel Bertelsen og Jakob Kjeldbjerg.
Foto: Viaplay/Sille Serup

Selv om der ikke var tale om endnu en tur i Robinson-manegen for den tidligere vinder, så tog han den lange tur til Malaysia af en helt særlig årsag.

– Hvorfor sagde jeg ja til at rejse den lange vej til Malaysia for så kort tid? Det gjorde jeg simpelthen fordi, Robinson har fyldt rigtig meget i mit liv, siden jeg var derude. Det er en oplevelse, jeg aldrig nogensinde kommer til at glemme, forklarer Mikkel, hvorefter han fortsætter:

– Hvis jeg var blevet spurgt, om jeg ville være derude en time, så havde jeg sgu også sagt ja til det, fortæller han.

I år skulle deltagerne selv danne de to hold ved hjælp af den kendte skolegårdsmetode 1. og 2. vælger, hvorefter de var klar til ekspeditionens første styrkeprøve.

Vinderne blev hold Syd og præmien var, foruden den gode strand og de bedste materialer, at sidste års Robinson-vinder Mikkel Bertelsen – for en kort bemærkning – tog med dem tilbage til deres nye hjem for at dele ud af sine erfaringer.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-05/mikkel-bertelsen.jpg
Mikkel Bertelsen vandt Robinson Ekspeditionen 2022.
Foto: Viaplay Group

Du kan se ”Robinson Ekspeditionen” hver mandag klokken 20:00 på TV3 og på Viaplay.

Læs mere om: