11. sep. 2016
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Preben Elkjær fylder 59 år

Preben Elkjær
Preben Elkjær
foto: AOP
Landsholdets tidligere skarpskytte fejrer fødselsdag.

Preben Elkjær.

Navnet er blevet råbt med fryd, og rød-hvide flag svunget i tusindevis til ære for ham.

I 1980erne tændte han dynamitten på det legendariske landshold under Sepp Piontek, når han huggede sine mange mål ind, og fik den gamle Idrætsparken til at gå i ekstase.

Der er kun én Preben Elkjær

I dag – den 11 september - kan man svinge dannebrog, fordi Elkjær fylder 59 år.

Preben Elkjær Larsen spillede 69 landskampe for Danmark og scorede 38 mål.

Han blev kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark i 1984 – samme år, hvor han betog hele Europa ved EM i Frankrig og blev solgt til Verona i Italien efter et fantastisk mål mod Belgien, hvor Danmark vendte 0-2 til en sejr på 3-2.

Uheldig helt

Elkjærs brændte straffespark mod Spanien betød dansk farvel i semifinalen i Frankrig, men billedet af den uheldige danske helt, der havde spillet røven ud af bukserne har kun gjort ham endnu mere populær.

Elkjær toppede ved VM i Mexico, hvor han med fire mål i turneringen viste sig som en af verdens farligste angribere.

Udenfor banen var han med sin slagfærdighed et evigt underholdende indslag, og replikkerne sidder stadig ligeså sikkert, som hans afslutninger gjorde på banen, når han er ekspert i TV3's Champions Leauge studie.

Preben Elkjær er gift med Nicole, og de har sammen sønnen Max.

LÆS MERE: Dynamit-drengenes sjove hemmeligheder

Læs mere om: