24. dec. 2013
Af af Helle Skram de Fries

Uffe Holm er blevet far: Det er helt vildt!

Malene Kristensen og Uffe Holm.
Malene Kristensen og Uffe Holm.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den danseglade standup-komiker har fået verdens bedste julegave.

23. december havde Uffe Holms kone termin til at føde en lille datter. Og 23. december blev det.

-Det er helt vildt og bare SÅ perfekt. Vi lukkede ned for salget af juletræer den 23. december, og så kørte vi på hospitalet. Fødslen tog 45 minutter, så fire timer efter kørte vi hjem med vores lille datter, jubler en glad Uffe Holm.

-Og hun er bare SÅ fin og sød. Hun er 49 centimeter lang og vejer 2970 gram, fortæller den stolte, nybagte far til BILLED-BLADET.

37-årige Uffe Holm og hans kone, Malene Kristensen, vidste godt, det var en lillesøster til parrets søn Texas på fem år, der var på vej.

Alle får julegaver hos Uffe Holm

-Texas synes også, hun er rigtig sød. Hun er den bedste julegave, vi kunne få. I går holdt vi lillejuleaften sammen, og nu skal vi holde juleaften med en lille, ny i familien. Det er kæmpe stort! Og jo, selvfølgelig skal man have julegave, selvom man kun er én dag gammel. Hos os får alle julegaver – også kattene, fortæller Uffe Holm med et stort smil.

Oven i den skønne familieforøgelse kan Uffe Holm glæde sig over, at hans nebengeschäft med at sælge juletræer er gået forrygende.

-Ja, så alt er bare godt, lyder det fra Uffe Holm, der nu kan lade julefreden sænke sig over den lille familie.

Læs mere om: