Ulrich Thomsen-serie lukkes

Ulrich Thomsen har tidligere ladet forstå, at han ikke var vild med at rejse væk fra familien og indspille TV-serien ”Banshee”.
- Nej, jeg vil godt snart have det afviklet. Det er lang tid at være væk, og lave det samme og det samme, sagde Ulrich Thomsen tilbage i marts.
Og nu får den danske skuespiller snart sit ønske opfyldt.
LÆS MERE: Ulrich Thomsen ser ikke frem til optagelser i USA
Ulrich Thomsen fortsætter lidt endnu
TV-selskabet Cinemax, der står bag serien, har nemlig meddelt, at serien lukkes efter den kommende fjerde sæson.
Ulrich Thomsen fortsætter dog i rollen som skurken Kai Procter lidt endnu.
Fjerde sæson, som tæller otte afsnit, får premiere i begyndelsen af 2016.