
Ups! Sofie Linde kom til at dumme sig og det var ikke helt ufarligt

Sofie Linde har netop været på Mallorca i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Det fortæller hun i en story på Instagram, hvor hun beretter om en gåtur, som ikke gik helt efter planen.
I en pause fra arbejdet besluttede tv-værten sig for at tage på eventyr og nyde den smukke natur i området.
Men Sofie Lindes gåtur endte med at blive en anelse for ambitiøs. Hun kom nemlig til at dumme sig en smule.
Hun forklarer, at hun undervejs overså et stort, rødt ”Danger”-skilt, som altså advarede om, at det var farligt at fortsætte ad den sti, hun gik på.
Det resulterede i, at Sofie Linde pludselig blev stoppet af en erfaren vandrer, som spurgte hende, om hun selv var erfaren, da ruten var meget svær.
Det måtte hun erkende, at hun ikke var, og indrømmede, at hun fuldstændig havde overset det vigtige skilt, mens hun gik i sine egne tanker.

Heldigvis skete der ikke noget. Sofie Linde fulgte mandens råd og vendte om med det samme.
Hun afslører ikke, hvad det er for et job, der bragte hende til Mallorca.
Men i øjeblikket kan hun opleves i den nye sæson af ”Linde på Langeland” på TV 2.
