4. jan. 2020
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Josefine Høgh overrasket af blodigt sabelshow

Der var fuld knald på, da gommen Lasse Sjørslev med sabel åbnede en flaske champagne på vej til bryllupsfest. -Skat, du bløder, sagde bruden Josefine Høgh med et smil, da hun så sin Lasse efter uheldet.

På en smuk dag i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde blev DR-sportsværten Josefine Høgh og TV2 nyhedsværten Lasse Sjørslev gift.

Blodig overraskelse

Fra kirken kørte brudeparret videre til fest på et gods udenfor Kerteminde.

Inden afgang åbnede gommen med sabel en flaske champagne.

Da Lasse sablede champagnen, eksploderede flasken og sendte de boblende dråber ud over hovedpersonen, der slog en latter op.

Også Josefine Høgh grinede af den ret vilde overraskelse, der faktisk var en smule blodig.

Lasse fik i hvert fald en rift på kinden fra et lille stykke glas fra champagneflasken.

-Skat, du bløder, sagde Josefine Høgh og tørrede en dråbe blod eller to væk fra Lasses kind.

Fed fest på godset

Bryllupsfesten på Lundsgaard Gods blev helt fantastisk.

I denne uges udgave af BILLED-BLADET får du en perlerække af skønne billeder fra Josefine og Lasses bryllup, og du kan læse alt om deres store festdag, der også havde en helt særlig betydning for brudens far Lars Høgh.

Josefine og Lasse til Sport 2019

Lørdag aften 4. januar skal Josefine Høgh i øvrigt stå i spidsen for det store DR-show ”Sport 2019”.

BILLED-BLADET følger tæt den store aften i Boxen i Herning, hvor Lasse Sjørslev vil være til stede for at nyde sin elskede Josefine levere varen på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb01-forsider_1.jpg

Læs mere om: