5. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Udenlands bryllup: Elvira Pitzner afslører første glimt af vielsesringene

Elvira Pitzner.
Elvira Pitzner.
Foto: Dan Mariegaard.
Elvira Pitzner er rejst til Frankrig for at fejre kærligheden, og nu afslører hun de smukke vielsesringe, som snart sidder på parrets fingre.

Det er ret tydeligt at se, at Elvira Pitzner er datter af en diamanthandler.

Det ser i hvert fald ud til, at hun har arvet fascinationen af dem, hvis man kigger på de vielsesringe, som hun netop har afsløret.

Elvira Pitzner og Mortada Haddad er netop rejst til Bourdeaux i Frankrig, hvor de skal fejre kærligheden med et stort og overdådigt bryllup.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Elvira har allerede afsløret, at hun har brudekjolen med til Frankrig, og nu får vi altså også lov til at se første glimt af de smukke ringe.

Brudens ring har diamanter hele vejen rundt, mens gommens ring er mere enkel. De er begge sølv og skinner flot.

Elvira har delt billedet af ringene på en story på Instagram, som kan ses i 24 timer.

Parret holder festlighederne på et fransk slot i Bourdeaux , hvor der vil være fest over flere dage.

Lidt utraditionelt starter "brylluppet" tirsdag den 8. juli, hvor flere gæster vil ankomme.

Mere om: