Ulla Essendrop klar til bryllup

Sportsværten Ulla Essendrop lignede nærmest en brud i sin drøm af en Roberto Cavalli-kjole til BILLED-BLADETs Oscar-fest, men det var kun en generalprøve. Den 30. maj gifter hun sig med sin forlovede, Jimmy Støvring, i Skalborg Kirke i Aalborg.
"Vi glæder os bare så meget. Det bliver dejligt at sige ja til min dejlige kæreste, og min barndomsveninde, som er præst, skal vie os," fortalte Ulla, der blev overrasket med et frieri i London, til BILLED-BLADET.
"Nu er det mit hverv at arrangere bryllupsrejsen," lød det hemmelighedsfuldt fra den smukke sportsværts forlovede Jimmy.