1. feb. 2023
Af Julie Nolsöe

Ulla Terkelsen afslører om Peter Ingemann: Dette irriterer mig ved ham

Peter Ingemann og Ulla Terkelsen
Peter Ingemann og Ulla Terkelsen
Foto: Hanne Juul
Der er særligt én ting, der irriterede Ulla Terkelsen ved Peter Ingemann på deres fælles rejse gennem Europa

I programserien "Ulla og Ingemann ordner Europa" rejser makkerparret Ulla Terkelsen og Peter Ingemann Europa tynd for at tage temperaturen på Den Europæiske Union.

Turen går blandt andet til Tyskland, Belgien og Polen, og generelt nyder de to garvede tv-værter godt af hinandens selskab og deres til tider forskellige syn på den europæiske historie.

Der er dog én ting, der godt kan irritere Ulla Terkelsen en smule ved sin rejsepartner.

Som erfaren journalist er Ulla Terkelsen nemlig ikke bange for en meningsudveksling, hvor bølgerne går højt, mens Peter Ingemann foretrækker at bevare den gode stemning.

I et stort interview i det kommende nummer af BILLED-BLADET fortæller Ulla Terkelsen, at Peter Ingemann på deres rejse var tilbøjelig til at afslutte enhver samtale med en sjov, udglattende bemærkning, mens hun selv foretrækker at udstille deres uenigheder for seerne, uden at konkludere noget.

Irritationen var dog ikke større hos Ulla Terkelsen end at hun i sidste ende var vældig tilfreds med at have Peter Ingemann ved sin side på rejsen.

- Det har været sjovt at lave, fordi vi har brugt vores uenigheder og forskelligartethed. Jeg synes, det er meget irriterende, når man sætter journalister sammen, der ligesom taler i kor, siger Ulla Terkelsen til BILLED-BLADET.

Læs hele det store interview med Ulla Terkelsen og Peter Ingemann i det kommende nummer af BILLED-BLADET.

Læs mere om: