16. mar. 2024
Af Catja Klarskov

Umut Sakarya taler ud om svær barndom: Jeg tænkte, om det var værd at være i live

Umut Sakarya. 
Umut Sakarya.
Foto: Martin Høien
Umut Sakarya åbner op om sin svære barndom, hvor han i en periode overvejede, om livet overhovedet var værd at leve.

Den 33-årige kendiskok Umut Sakarya har dæmoner med sig fra barndommen.

Det afslørede tv-kokken, da han for nylig gæstede komiker Casper Christensens samtalepodcast ”Casper 3080 Tikøb”.

Her deler Umut Sakarya en voldsom oplevelse, han havde, da han var blot en lille dreng.

- Da jeg er omkring fem-seks år gammel er vi hos min fars fætter i Tyrkiet. Da vi så skulle hjem, er der et eller andet galt, for min mor kan ikke få fat i min far. Da vi kommer hjem, kan jeg mærke, at der er en underlig stemning, fortæller Umut Sakarya i podcasten, hvorefter han uddyber, at hans mor den aften afslørede farens utroskab.

Utroskaben ledte til forældrenes skilsmisse, og Umut Sakarya begyndte småt at mærke ensomheden komme snigende.

- Da vi flytter til det nye sted, tænkte jeg på, om det overhovedet var værd at være i live. For mig var det et stort brud. Jeg følte, at jeg var i helvede. Jeg græd om natten. Nogle gange græd jeg højt for at håbe på, at der kom nogen ind til mig. Men det gjorde der ikke, fortæller han.

I alt for mange år havde Umut Sakarya en destruktiv livsstil, hvor arbejde, byture, alkohol og en flugt fra virkeligheden var altoverskyggende.

De sidste år har Umut Sakarya dog arbejdet med sig selv i terapi, ligesom han har gennemgået en imponerende livsstilsændring, som tilmed har resulteret i et stort vægttab.

I dag er kendiskokken forlovet med sin store kærlighed 26-årige Johanne Havshøj.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-31/umut-og-johanne-.jpg
Umut Sakarya sammen med sin forlovede, Johanne.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: