9. jul. 2018
Af Niels Burgos
Ung dansk stjerne får rolle ved VM-finalen i fodbold
Sonny Fredie-Pedersen
Foto: Fredie-Pedersen
Sonny Fredie-Pedersen skal instruere en del af det store afslutningsshow ved fodbold-VM.
Det danske fodboldlandshold gjorde en flot indsats ved VM i Rusland - men ikke flot nok til at nå finalen i Moskva på søndag. Men en lille smule dansk kommer der nu alligevel over finalen. Sonny Fredie-Pedersen, danser, sanger og skuespiller med rødder på Amager og fast base i Los Angeles, er hyret som koreograf på det store show, som er en del af afslutningsfesten søndag den 15. juli.
Sonny Fredie-Pedersen har tidligere medvirket i store internationale shows - bl.a. Oscar-uddelingen og Eurovisions-finalen.
Med afslutningsshowet i Moskva vil millioner af TV-seere påny kunne se resultatet af den dygtige danskers arbejde.