10. okt. 2008
Af af Signe Ravn
Usandsynligt at Anne-Mette ryger ud i aften
Anne-Mette Rasmussen har netop aflyst sin deltagelse i Anders Fogh Rasmussens officielle besøg i Kina for at kunne stå til rådighed for Vild med dans hele vejen til finalen, hvis det skulle blive aktuelt.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Anne-Mette Rasmussen er den største stemmesluger i Vild med dans, så det er usandsynligt, at hun ryger ud i aften.
Anne-Mette Rasmussen har for længst bevist, at hun tager dansetræningen alvorligt. Og statsministerfruens seriøsitet vinder respekt hos TV-seerne, der sms-stemmer på hende som aldrig set tidligere i Vild med dans.
En kilde tæt på produktionen fortæller til B.T.: "Du forstår slet ikke, hvor mange stemmer Anne-Mette får. Vi har aldrig set noget lignende."
Præcis hvor mange stemmer Anne-Mette får, er der kun fire mennesker, der ved, og det er en forretningshemmelighed, der ikke bliver afsløret. Til gengæld har Hans Pilgaard udtalt til B.T., at hans mange stemmer intet er at regne i forhold til det antal stemmer, som Anne-Mette henter hjem fredag efter fredag.