Vejrpigen i cirkus med børnene

Sara Maria tog en fridag fra vejret og "Vild med dans" for at gå i cirkus

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Sara Maria Franch-Mærkedahl havde familien med til cirkusforestilling.

Søndag, 7. september 2014 - af Hanne Rask

Når man er datter af en cirkusartist, er man selvfølgelig på pletten, når der er cirkus i byen. Og det var der i Dragør i dag, hvor Arena slog dørene op til en særforestilling støttet af BILLED-BLADET til fordel for organisationen ”Familier med kræftramte børn”.  

Vejrvært og" Vild-med-dans"-deltager Sara Maria Franch-Mærkedahls far er gammel cirkusartist, og derfor ser vejrværten meget gerne cirkus, og heldigvis havde hun en fridag fra træningen forud for "Vild med dans", så det var muligt at nyde dagen med familien.

- I dag er den sidste fridag, jeg har inden premieren på fredag. Og nej, jeg er ikke klar, men jeg skal nok blive det. Ikke dermed sagt det bliver perfekt, men jeg glæder mig, sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl, der var i cirkus med gemalen, Bo, og døtrene, Kastanje, fem, og Vega Marie på to år. 

Rasmus Seebach og Julie Teglhus