Vicki Berlin: Børn siger mig ikke noget

Først købte Vicki og hendes mand hunden Walter. Så købte de en bil, fordi de skulle transportere ham rundt. Derefter købte de et hus, så han kunne få en have. Efterfølgende købte de nye senge, så han kunne være i sengen - og nu har de købt en hund mere, så han kunne få selskab.

- Han er den dyreste hund! Havde det ikke været for Walter, havde vi stadig boet i en lille lejlighed i Valby med vores cykler, ler Vicki Berlin og nulrer familiens firbenede medlemmer.

Walter, en Basset Hound, og Gustav, en ruhåret miniature- gravhund, boltrer sig uden for hjemmet i Hvidovre, hvor 34-årige Vicki Berlin bor med sin mand, filminstruktøren Nikolaj Tarp. Walter har været midtpunktet i deres liv i tre år, mens Gustav er blevet en del af familien for tre måneder siden.

- Hvorfor ville du have en hund mere?
- Vi bruger rigtig meget tid med Walter, men det selskab, han får af andre hunde, kan vi ikke give ham. Og selv om han har rigtig mange venner på vejen, og vi går tre ture med ham om dagen, fik vi dårlig samvittighed, fordi han meget af tiden lå på sin madras og ventede på næste gåtur. Derfor besluttede vi os for at få en hund mere. En lillebror! Og de er allerede blevet bedste venner.

- Det lyder som om, det er jeres børn?
- Fuldstændig. Jeg har altid haft en længsel efter at få hund, og jeg er ikke specielt glad for børn. Børn siger mig ikke noget, men samtidig har jeg så meget kærlighed at gi', så hundene får den i stedet for en baby. Nikolaj har heller ikke trang til at få børn. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

- Hvad er det bedste ved at have hund?
- Det er den kærlighed, man får. Den er så umiddelbar, og der er ikke noget høflighed i hunde. Når jeg er ked af det, kan de næsten altid muntre mig op. Vi leger og griner ad dem. Der er én, som har sagt, at det er livskvalitet på fire ben, og det er rigtigt. Vi får så meget glæde og så meget frisk luft, for vi skal jo ud at gå.