16. jun. 2008
Af af Henrik Salling og Signe Ravn
Vicki Berlin drømmer om vild luksus

Vicki Berlin arbejdede hårdt for sin andenplads i Vild med dans. Når hun er på ferie, kan hun bedst lide at slappe af og blive serviceret.
Foto: Lars H. Laursen
Vicki Berlin ønsker sig en luksusferie, men tilbringer sommeren på Bornholm, hvor hun medvirker i Bornholmerrevyen.
"Jeg har aldrig haft et decideret feriebudget. Hvis der er råd, så er der råd. Jeg er vild med luksus, men har desværre aldrig prøvet de helt vilde luksusferier, fordi jeg sjældent har råd til det. Så tit ender mine ferier med at forme sig efter pengepungen. Hvis jeg har haft en virkelig hård periode før en ferie, er jeg nok ikke så meget til vandreture i ødemarken, hvor man skal lave maden selv. Så vil jeg allerhelst have den serveret."