6. nov. 2008
Af af Signe Ravn
Vicki Berlin elsker jyder
Vild med dans skød Vicki Berlin direkte ind i danskernes bevidsthed, og hendes karriere fik et boost. Men det har ikke ændret ved hendes private usikkerhed.
Foto: Lars H. Laursen
Vicki Berlin er vild med jyder. Komikeren synes, at de er de venligste og mest hjælpsomme mennesker.
Vicki Berlin har den seneste måned turneret i hele landet med forestillingen Lærenemme Rita sammen med Anders Bircow. Og på den tur har den populære komiker og skuespiller forelsket sig i det jyske folkefærd.
"Én ting kan jeg sige generelt om jyder - sådan jeg i hvert fald har oplevet det: De er de venligste, mest hjælpsomme mennesker, og de gør det med en selvfølgelighed, så man ikke føler, at man ligger dem til last," fortæller Vicki Berlin i sin klumme i Ekstra Bladet og kommer med en opsang til alle dem, der gør grin med jyder:
"Men jeg tror, jyderne er meget smartere, end man lige går og tror. De har nemlig for længst regnet den ud - man kommer altid længst med venlighed. Det kunne de, der fortæller [jyde-]vittighederne, lære meget af."