Vicki Berlin giver reality-stjerner en opsang
For få år tilbage var Vicki Berlin endnu ikke kendis, og noget tyder på, at de erfaringer, hun har gjort sig i spotlightet, nu kommer de medvirkende i den endeløse række af realityshows til gode. Vicki har nemlig forståelse for, at de, sommertider, naive deltagere kan komme galt af sted i medierne efterfølgende.
"Det er deres eget valg, bevares, men hvor godt rustet er de egentlig til det, der følger med og kommer bagefter? For det er ikke bare livet på en palmeø, det er livet i pressen år efter og alt det sladder, der følger med, når de bliver dømt af os, der overhovedet ikke kender dem," spørger Vicki Berlin i sin klumme i Ekstra Bladet, og hun er klar med en ordentlig opsang til de flygtige reality-stjerner.
"Pas nu på jeres liv. For I skal også bruge det om nogle år, når det ikke er sjovt længere at være Robinson-pigen, der forlod øen efter syv dage og nu er foreviget halvnøgen" lyder det fra Vicki i avisen, før hun fortsætter: "…tænk jer nu om, hvad I udtaler jer om. Pas på jeres privatliv - I skylder ikke at forklare nogen noget…I behøver ikke at komme med forklaringer, for ingen vil have medlidenhed, når I selv har valgt situationen."