Vicki Berlin stærkt påvirket af mord
Vicki Berlin er næppe den eneste, der er påvirket af det brutale Kirsten-drab, men skuespillerinden og radioværten har svært ved at slippe den forfærdelige historie om Haderslev-kvinden, der mødte sin morder på vej hjem fra en festlig aften i byen.
"Jeg er altid nervøs for mine veninder, min søster, mine kvindelige kolleger, ja, jeg er nervøs for mig selv, hvis jeg skal gå alene hjem sent om natten, for man ved aldrig, hvad der lurer i mørket" skriver Vicki Berlin i sin klumme i Ekstra Bladet og konstaterer ærgerligt:
"Sådan noget skal ikke ske for en mor…billedet af Kirsten har prentet sig ind på min nethinde og tegnet et uhyggeligt billede af, hvad Danmark er ved at blive til. Et land, hvor man ikke længere kan gå på gaden og føle sig sikker, medmindre man har en ulovlig peberspray i tasken."