5. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Vicki Berlin undrer sig over Anne-Mette Rasmussen

Vicki Berlin
Vicki Berlin
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Komikeren Anne-Mette Rasmussen stiller sig kritisk overfor, at kendte bruger berømmelsen til at opnå ekspert-status og tale om hvad som helst.

Vicki Berlin har, trods utallige tilbud, aldrig følt sig fristet til at tage imod tilbud om at holde foredrag. Og komikeren forstår ikke tendensen til, at 15 minutters berømmelse automatisk resulterer i ekspert-status og foredragsturné. Derfor undrer hun sig over Anne-Mette Rasmussens nye karriere.

"Hvorfor er det sådan, at fordi man har haft sit fjæs på skærmen, har man pludselig en masse på hjerte, der bedst kommer til udtryk, når folk ringer og vil give 25.000 kroner for, at man siger det foran en masse mennesker, som hånden på hjertet - kun sidder og lytter, fordi de vil se giraffen," skriver Vicki i sin klumme i Ekstra Bladet.

"Alle mennesker har en historie, og historier er generelt spændende. Men at hive en lille månedsløn hjem på en snik-snak og på at dreje rundt på en scene som en grillkylling, det synes jeg er meget ukræsent," fastslår Vicki, der dog synes, at det er helt fint, at Anne-Mette har grebet chancen.

Læs mere om: