30. jan. 2013
Af af Ken Richter

Vickie Jo som mor: Se min dejlige guldklump

Vickie Jo Ringgaard Diget med sin dejlige datter Malou Jo.
Vickie Jo Ringgaard Diget med sin dejlige datter Malou Jo.
Foto: Flemming Jeppesen
Kun fire uger gammel ligger lille Malou Jo – sådan bliver hun døbt om et par måneder – trygt i sin mors favn og sover.

Stolt kigger 31-årige Vickie Jo ned på sin datter, som hun elsker mere og mere for hver dag.

- Lige da hun var født, tænkte jeg ikke sådan, men den stærke kærlighed kommer i takt med, jeg lærer hende at kende. Der sker små ting hver dag, og jeg får en masse igen, når hun smiler, og jeg kan se, at hun kan kende mig, forklarer Vickie Jo om sit nye liv som mor.

- Det er hårdt, må jeg indrømme. Hårdt på den måde, at jeg ikke længere selv bestemmer, for nu skal jeg gætte mig til alt, så længe vi ikke helt forstår hinanden. Alt er på hendes præmisser. Nu er jeg bare nummer to, for Malou Jo er vigtigst. Det er chokerende at opleve, men jeg tænker også, at det samtidig er meget sundt, at jeg ikke længere kun skal tage hensyn til mig selv.

Sammen med sin mand, Jesper, bor Vickie Jo Ringgaard Diget i en dejlig og moderne villa i Aarhus-forstaden Brabrand.

Se de søde billeder med Vickie Jos dejlige datter herunder: