5. sep. 2008
Af af Signe Ravn
Vickie Jo tror på Anne-Mette
Vickie Jo spår, at Anne-Mette går videre, for danskerne er nysgerrige efter at se, hvad hun kan, mener danseren.
Det kan godt være, at Vickie Jo Ringgaard sidder over i denne sæson af Vild med dans, men derfor øser hun alligevel af sin erfaring med showet, og den fortæller hende, at Anne-Mette Rasmussen nok skal gå videre efter første runde. Det skriver Vickie Jo i sin klumme i B.T.
Vickie Jo mener nemlig, at stemmerne er mere end blot en bedømmelse af, hvem der kan danse: "Det er også et hint om, hvem seerne kan lide og er nysgerrige efter at se mere til," skriver Vickie Jo i B.T.-klummen og konstaterer:
"Anne-Mette ved, at hun er den mest kendte, og at seerne er nysgerrige efter at se, om der er mere i hende…og derfor vil hun gå videre i Vild med dans i aften."