Video: BILLED-BLADET hjemme hos Dennis Knudsen
I slutningen af september udkom kendisfrisøren Dennis Knudsens selvbiografi. En refleksion over livet, som han i flere år havde taget tilløb til, men som nu skulle realiseres.
Tidspunktet var langt fra tilfældigt. Milepælene i livet stod nemlig i kø i år. Han rundede i løbet af sommeren 50 år og kunne samme sommer sætte endnu et flueben på listen – sin 2. ironman.
Bogen udløste straks forsider i landets medier og Dennis fortalte åbenlyst om sit liv med de celebre kunder, sit forhold til kongehuset og om et liv i overhalingsbanen.
BILLED-BLADET mødte frisøren i hans lejlighed på Vesterbro i København til en snak om bogen, livet - og det faktum, at hans mor indtil videre ikke har haft lyst til at læse bogen ”Jeg dør kun én gang”.
Se videoen herunder og læs meget mere om Dennis Knudsen i denne uges udgave af BILLED-BLADET.