27. sep. 2013
Af af Henrik Salling

Video: Dennis Knudsen holdt kæmpefest med de kendte

Dennis Knudsen og Sanne Salomonsen i højt humør under festlighederne torsdag aften på natklubben Zen.
Dennis Knudsen og Sanne Salomonsen i højt humør under festlighederne torsdag aften på natklubben Zen.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Dennis Knudsen kunne i går fejre udgivelsen af sin selvbiografiske bog ”Jeg dør kun én gang” og det skete med maner og en perlerække af gæster.

Fejringen startede med middag på restaurant UMAMI i Store Kongensgade i København, hvor Dennis havde inviteret 30 af sine nærmeste venner – her i blandt Susse Wold, Bent Mejding, Ghita Nørby og ikke mindst Sanne Salomonsen, som Dennis har kendt siden han var ganske ung.

Efter middagen på den eksklusive restaurant gik turen videre til natklubben Zen i Nørregade, hvor flere gæster stødte til og hvor festen for alvor tog fart, da Dennis – i selskab med Charlotte Bircow – gik på scenen og derfra fik folk til at danse aerobic til alles store morskab.

Og herefter var dansegulvet åbent og Dennis og Sanne var ikke sene til at få sig en sving om og mindet om alt det mærkelig og sjove de indtil videre har lavet i deres liv.

Se vores video fra Dennis’ store aften herunder..

Læs mere om: