9. dec. 2022
Af Josephine Sjelhøj

Vidste du det? Denne julekalender har Tinka-stjernen Josephine Højbjerg også været med i

Josephine Højbjerg som Tinka
Josephine Højbjerg som Tinka
Foto: Per Arnesen/TV 2
Lige nu kan hun opleves i ”Tinka og sjælens spejl”, men faktisk har Josephine Højbjerg også været med i en anden julekalender.

Josephine Højbjerg blev for alvor kendt, da hun fik rollen som Tinka i den populære TV 2-julekalender ”Tinkas juleeventyr”.

Siden har hun spillet den elskede halvnisse to gange – i 2019 i ”Tinka og kongespillet” og i den aktuelle julekalender, ”Tinka og sjælens spejl”.

Men faktisk har hun også været med i en anden julekalender.

I 2015 havde Josephine Højbjerg nemlig en af hovedrollerne i ”JULTRA: Bubbers Juleshow” på DR Ultra.

Her spillede hun Julie, der sammen med sin lillebror Hugo (Elias Amati-Aagesen) hjælper Bubber med at lave et stort juleshow på Costa Del Sol.

Julekalenderen bestod af 24 afsnit, der hver varede syv minutter. Det særlige ved ”JULTRA: Bubbers Juleshow” var, at seerne selv kunne bestemme slutningen.

I dagene op til det sidste afsnit kunne man vælge om julekalenderen skulle have en lykkelig eller ulykkelig slutning. Seerne valgte den ulykkelige, men da julekalenderen blev genudsendt året efter, valgte DR Ultra at vise den lykkelige afslutning.

Du kan se et klip fra ”JULTRA: Bubbers Juleshow” her:

Læs mere om: