29. jun. 2023
Af Sofie Nymand

Vidunderlige Neel: Vibeke Hastrup deler billeder og kærlige ord om sin svigerdatter efter romantisk bryllup

Neel Rønholt, Jens Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup
Neel Rønholt, Jens Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup
Foto: Privat og Nellie Møberg
Det er en glad mor og svigermor, der deler billeder og ord, efter Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen sagde ja til hinanden i weekenden.

Efter 16 år som kærester sagde skuespillerparret Jens Sætter-Lassen og Neel Rønholt ja til hinanden lørdag.

Blandt gæsterne sad en rørt Vibeke Hastrup, der som mor og svigermor kunne overvære det smukke bryllup under åben himmel.

Abonnement på BILLED-BLADET

I et opslag på Instagram fortæller hun om dagen, og hun lægger ikke skjul på, at hun er ovenud glad for sin svigerdatter:

”Min elskede søn Jens og hans helt igennem vidunderlige Neel sagde i går ja til hinanden. En dag fyldt med tårer, grin og masser af kærlighed,” skriver Vibeke Hastrup i opslaget, hvor hun også deler et billede af sig selv med Neel.

Jens Sætter-Lassen og Neel Rønholt mødte hinanden på Statens Teaterskole, og siden har de fået døtrene Ellen, 8 år, og Franka, 5, som naturligvis også var med til brylluppet.

Allerede i 2006 lærte Vibeke Hastrup sin kommende svigerdatter at kende ganske godt.

Her spillede de sammen i "”Krummerne – Så er det jul igen”, hvor Neel Rønholt havde rollen som Krummes storesøster, Stine, mens Vibeke Hastrup spillede Krummemor.

Udover Jens Sætter-Lassen, 37, har Vibeke Hastrup også sønnen Mads, 34, med eksmanden Søren Sætter-Lassen.

Mere om: