15. okt. 2008
Af af Signe Ravn

Viggo Mortensen fejrer fødselsdag i Danmark

Viggo Mortensen fejrer sin 50-års fødselsdag i Danmark. Han åbner desuden en udstilling med sin kunst i Roskilde.
Viggo Mortensen fejrer sin 50-års fødselsdag i Danmark. Han åbner desuden en udstilling med sin kunst i Roskilde.
Foto: All Over
Viggo Mortensen fylder 50 år den 20. oktober. Han fejrer fødselsdagen allerede lørdag med at åbne sin egen kunstudstilling.

Hollywood fik for alvor øjnene op Viggo Mortensen, da han svingede sværdet i Ringenes Herre, men den danske filmhelt har også andre talenter. Viggo Mortensen skriver digte, fotograferer og maler.

Viggo Mortensen fejrer sin 50-års fødselsdag to dage for tidligt, når han lørdag den 18. oktober åbner en udstilling med sin egen kunst i Palæfløjen i Roskilde. Det melder Ekstra Bladet, der også kan fortælle, at Viggo skal besøge sin faster Tulle, der vil fejre hans runde dag.

Viggo Mortensen har tre store film på vej til de danske biografer: Appaloosa, Road og Good, hvor han spiller sammen med en perlerække af Hollywood-stjerner. Blandt andre Renee Zellweger, Robert Duvall, Ed Harris og Charlize Theron.

Læs mere om: