4. jul. 2008
Af af Signe Ravn

Viggo Mortensen involverer sig i strejke-debatten

Viggo Mortensen er blot én blandt mange Hollywood-stjerner, der markerer sig i debatten. Jack Nicholson, Tom Hanks og George Clooney lufter også deres mening offentligt.
Viggo Mortensen er blot én blandt mange Hollywood-stjerner, der markerer sig i debatten. Jack Nicholson, Tom Hanks og George Clooney lufter også deres mening offentligt.
Foto: All Over
Skuespillerne i USA er tæt på en langvarig strejke, og nu markerer Viggo Mortensen sig i strejke-debatten.

Få måneder efter at de amerikanske fagforeninger blev enige med filmindustrien om en aftale for forfatterne, trækker det op til strejke igen. Denne gang er det skuespillerne, der vil have bedre vilkår, og danske Viggo Mortensen markerer sig i debatten.

Problemets kerne er skuespillernes honorar for dvd og internet-udnyttelse, pension og sygesikring. I en video på Screen Actors Guilds (SAG) hjemmeside fortæller Viggo Mortensen, at han opfordrer alle skuespillere til at støtte SAGs forhandlingshold:

"Hvis du ikke tager del i sagerne, kan du ikke klage over resultatet. Undskyld mit ordvalg, men hvis vi ikke gør noget nu, bliver vi taget i røven. Det har jeg ingen intentioner om, så jeg opfordrer alle til at involvere sig i sagen."

Mere om: