Vild med dans er slut for Noam og Katrine
Der var både drama på og udenfor dansegulvet, da Vild med dans-feltet blev reduceret fra syv til seks par.
På dansegulvet blev aftenen præget af Vickie Jo Ringgaards pludselige uheld, som sendte Mie Moltke tilbage i konkurrencen for en stund. Alles øjne var rettet mod Mie og Casper Elgaard, der naturligvis - og helt fortjent - scorede en masse sympati på deres indsats..
Udenfor dansegulvet fik seerne en uventet oplevelse, da en publikummer havde et skilt med, som indeholdt en ret grafisk besked til favoritten Lisa Lents.
Parret, der i den sidste ende måtte forlade Vild med dans var Johnny Deluxe-forsangeren Noam Halby og dansepartneren Katrine Bonde. Sambaen fungerede ikke så godt for parret, og wienervalsen sad heller ikke lige i skabet.
- Sambaen blev min død, smiliede sympatiske Noam, der kæmpede mod Malena Belafonte og Silas Holst i farezonen.