Vild med dans-Lotte: -Jeg skal huske at smile
Lotte Friis og dansepartneren Mads Vad har lagt en strategi for aftenens quickstep i "Vild med dans". Lotte skal huske at smile og vise den store glæde, hun har for dansen.
- Jeg var nervøs i fredags, fordi det var den første gang, og jeg følte ikke, at jeg havde helt styr på det. Det var jo en helt ny og ukendt situation for mig. Jeg var også nummer ni ud af ti, så der var rigelig tid at blive nervøs i, siger Lotte til BILLED-BLADET.
Hun og dansepartneren Mads Vad har lagt en strategi for aftenens "Vild med dans"-show.
- Mads har sagt, at jeg skal smile mere i aften og vise min store glæde for dansen i mit ansigt. For jeg har det virkelig sjovt, når vi danser. Det er helt sikkert. Nu har jeg øvet og øvet på min quickstep, og det er gået fint. Jeg er nok en standarddanser, og er jeg håber, at jeg kommer så langt i konkurrencen, at jeg kan danse vals. Det er min drøm at prøve den dans, og så i en flot kjole med masser af tyl, smiler Lotte.