13. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Von Triers yndlingsfotograf vandt BAFTA

Anthony Dod Mantle vandt det britiske svar på Oscar, BAFTA, for bedste filmfotografering for filmen ’Slumdog Millionaire’.

Filmfotograf Anthony Dod Mantle, der har arbejdet i Danmark i årevis, ligger nu lunt i svinget til at hjembringe en Oscar, efter at han forleden vandt en BAFTA - briternes svar på USA's Oscar. Lars Von Triers foretrukne filmfotograf fik prisen for sit arbejde på filmen 'Slumdog Millionaire'.

Filmen blev i øvrigt, som det var tilfældet til de amerikanske Golden Globes, kåret som bedste film og vandt syv priser ved den britiske uddeling. Dermed tyder alt på, at filmen og Anthony har gode chancer til Oscar-uddelingen den 22. februar, for de to uddelinger giver et godt fingerpeg, om hvem der snupper den prestigefyldte Oscar.

'Slumdog Millionaire' handler om en dreng fra den indiske slum, der medvirker i 'Hvem vil være millionær?'. Filmen får premiere herhjemme den 6. marts.

Læs mere om: