27. jun. 2008
Af af Signe Ravn

X Factor-Heidi: Nu kommer singlen

Heidi og Blachmann fortsætter deres tætte samarbejde om Heidis debut-cd, der udkommer på Universal til efteråret.
Heidi og Blachmann fortsætter deres tætte samarbejde om Heidis debut-cd, der udkommer på Universal til efteråret.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Til efteråret kommer albummet, men Heidis samarbejde med Blachmann har nu kastet en single af sig. Den udkommer mandag.

I X Factor havde Heidi med den følsomme indlevelse særligt godt fat i det midaldrende publikum, og på mandag forsøger hun at ruske liv i dem igen, når hun udgiver sin første single Switch.

Og det helt specielle samarbejde, som Heidi havde med Blachmann under talentshowet, er fortsat. Heidi har skrevet tekst til singlen, mens musikken er et fælles projekt mellem Blachmann og hans wingman Kasper Winding.

"Min helt nye, sommerfriske og allerførste single 'Switch' handler om at bevare troen på tankens lyse kraft og i mørke stunder prøve at se livet i et positivt lys. Og til alle jer derude i den danske sommer: Hvis solen ikke vil skinne, må du tænde din egen sol inderst inde," fortæller den dygtige sangerinde til Ekstra Bladet.

Læs mere om: