
X Factor-Rasmus: Jeg har aldrig været forelsket

Det er kun den ældste og den yngste af X Factor-deltagerne (Patricia på 33 og Sarah på 15), der har kærester. 17-årige Rasmus hører dermed til den store gruppe, der netop nu er single.
- Jeg har aldrig været forelsket. Altså, jeg er ikke uerfaren med piger, men jeg har aldrig været rigtig forelsket. Det der med sommerfugle i maven
og kun tænke på hende - det har jeg aldrig prøvet, fortæller Rasmus til BILLED-BLADET.
- Jeg går ikke og venter på det, men det er da sikkert fedt, når det sker. Hun skal se godt ud og have en fed humor. Hun skal have glimt i øjet og må gerne være fræk. Ligesom Medina - hun er lækker. Hun har ganske vist små bryster, men de er pæne, konkluderer Rasmus.

